1 mês aniversário!

Puha! Så må vi på den igen, lidt nyt til jer som sidder derhjemme og savner mig inderligt meget ;)

- Og bare rolig, der bliver også tænkt på jer!

Men én ting jeg ikke er bange for her, at dette år kommer til at gå ALT for hurtigt! For da jeg vågnede op i går morges, en hel normal onsdag, blev der råbt stort tillykke fra min familie fordi jeg nu allerede har været her en måned. Og ja, det lyder måske ikke af meget, men det er, som det var i går at jeg stod i lufthavnen og sagde farvel, synes det er helt fantastisk!

- Derfor har jeg også i dag valgt at sætte lidt fokus at sammenligne den brasilianske kultur og hverdag med den danske. 

Vi danskere er meget stolte af vores land. Lille Danmark med 5,5 mio. indbyggere, et velhavende samfund med stærkt fokus på sammenhold og solidaritet. Glade for vores leverpostej madder, og mormors tarteletter. Et traditionelt samfund med mange værdier.

Og det kan jeg også skrive under på at de har her, men på en anderledes måde. 

Brasilien er et land arealmæssigt på størrelse med Europa. Her bor 200 mio. indbyggere, og har verdens 7. største økonomi. Taget i betragtning lyder dette ikke helt dårligt, men på større sigt er der mange læk i samfundsøkonomien, som også på stor plan er ramt er korruption. Kontrasternes land med den toprige familie, som ejer stort hus til mange penge, kan meget normalt ligge nabolag til slumkvarteret. Balancen mellem rige og fattige varierer enormt, og dette er et stort problem her.

Men trods alle problemerne, de mørke sider, osv, er mit største indtryk overhovedet ikke sådan!

Det første du får i hovedet når du ankommer til Brasilien er nemlig hjertevarme fantastiske mennesker. Folk som altid har overskud til at bære et smil, folk som ikke nøjes med håndtryk og et stift goddag! Nej, her er det kys, kram og jubel. Den typiske Brasilianer er ikke bange for at møde nye mennekser. Et ''Tudo bem'' (Hvordan går det?) ved kassen i supermarkedet er nok til at starte en hel samtale op, hvor man ikke bare får et ''Det går godt'' men sommetider en hel livshistorie. Brasilianere elsker at snakke, og bruger timevis på at spise og drikke i godt selvskab. Her kender folk hinanden og har mange venner, besøg og besøgende hver eneste dag.

Min hverdag i Brasilien er på stadig meget ens med min danske, men alligevel med forskelle. 

I Danmark får vi fortalt fra vi er helt små, at morgenmaden er det vigtigste måltid. Havregrynen har været populær i mange år - men det er noget andet her.

Den typiske Brasilianske morgenmad består af sort kaffe, og evt. et stykke brød. Dette er meget traditionelt, da det er noget alle mennesker har råd til i landet. 

De fleste starter tidligt om morgenen, og jeg er allerede mødt i skole 7.00, her går min skoledag indtil 13.30 hvor jeg har fri, og turen går hjem i huset hvor der er stor middag - som her i Brasilien er det vigtigste måltid. Her bliver serveret alt fra kød, til ris, bønner, pasta, grøntsager, kage, frugt - ALT!

To ting man kan være sikker på står på bordet 9 ud af 10 gange til frokost er ris og bønner. Det er utroligt traditionelt, og svarer nok til vores (savnede) rugbrød.

Her efter bliver der holdt siesta. Folk tager en tur i den brand hede varme, indtil ca. 15 tiden hvor folk tager tilbage i skole, og voksne på arbejde igen. En ting der er meget uvant fra den danske hverdag.

Ellers går aftenen meget som den danske. Her spiser man lidt igen. Utroligt mange mellemmåltider bliver spist her på en dag. Og aftensmad? Nej, det spiser de ikke rigtigt, man er som regel mæt efter de mange mellemmåltider.

Om aftenen besøger man også tit venner, og selvom det er hverdag, kan man godt sidde i selvskab til længere hen på aftenen. - En typisk Brasiliansk hverdag for mange her.

Skolen er også anderledes. Som sagt starter vi klokken 7.00, folk kan dog godt komme dumpende, og mange kommer for sent til første time, og må tilbringe tiden i biblioteket til timen er forbi, så de kan komme ind og deltage i den næste. Da jeg går på en katolsk skole, administreret af nonner har vi morgen bøn hverdag, plus et par ord fra nonnerne. I denne uge har vi også hørt nationalsangen hver dag, og forgår stående mens man står men samlede hænder og ret ryg. Nationalsangen er med stor nationalfølelse og stærke ord.

I min by Paracatu er vi samlet i alt 5 udvekslingsstudenter. En canadier, amerikaner, mexicaner en tysker og mig som dansker. Jeg og canadieren skal bo hos samme værtsfamilie, så vi bytter derfor om godt 3 måneder. Men pga. invitere familien mig tit med til ting, og en aften stod den på bal. Det lød da meget spændene da vi ikke har så meget af det i Danmark, men meget normalt her.

Jeg og canadieren tog passende tøj på til begivenheden (synes vi) og vi synes begge to at det vi havde på virkede fint til dette bal. (Canadisk og dansk tøj minder meget om hinanden).

Vi var klar som I ser på billedet ovenfor, og turen gik afsted, men da vi ankom fik vi os dog noget af en overraskelse. Folk her, unge som gamle var fulstændig stadset op i stramme kjoler, godt med make-up og højt hår! Hold nu op! Mange brasilianske kvinder her går utroligt meget op i hvordan de ser ud, til sådanne begivenheder, og det er vigtigt at vise frem alt hvad de har at byde på, også selvom de har en partner.

Og her var utrolig god stemning med glade, dansende mennekser hele aftnen! Fantastisk oplevelse.

I hvertfald er der igen blevet oplevet meget, dagen i går gik sammen med kammerater i fitnesscenteret hvor jeg er blevet utroligt glad for at gå - det er meget anderledes fra det danske.

Men også her dresser man sig ikke om som hjemme. Der skal fuld knald på tøjet, der skal vises bagdel, selv make-uppen skal sidde rigtigt. Det gælder altså for mange piger om at forføre sig her! 

Det der er meget anderledes her, er at du ikke tager i fitness for at løbe en halv time på løbebånd og der efter løfte en vægt eller to. Nej, her betaler du, og så får du med det samme lavet en vurdering med måling af fedt, muskler, hvordan du skal trænes op osv. og hele tiden er der instruktører som fiser rundt, og retter en inden man får sat sig til rette ved maskinerne. Det er 100% seriøst og intensiv træning!

Derefter gik turen i byen med mine fantastiske udvekslingsstudenter. Dette er ikke Rio, São Paulo eller andre af de større byer, lille men fantastiske Paracatu som jeg er havnet i. Jeg er så evig glad for at have fået disse 4 andre venner fra forskellige steder i verden, og fra første øjeblik klingede vi alle helt perfekt sammen - det er jeg evigt taknemmelig glad for!  

Pia (tysker), mig, Thom (amerikaner) og Laura (canadier)

Desværre var den sidste udvekslingsstudent ikke ankommet, da billedet blev taget.

Og ovenpå den lange dag, blev dagen sluttet med min højt elskede værstfamilie!

Med dem har jeg det utroligt godt, og føler mig helt 100% hjemme i deres sted, igen bare hjertevarme mennesker som behandler mig som jeg havde været deres altid. Det er helt fantastisk - her sidder vi og får den lækreste og meget savnede sushi, en god afslutning på 30 dags jubilæum!