Det er så vildt. Jeg kan slet ikke fatte at jeg har været her nu, i så lang tid. Det er efterhånden ved at være noget tid siden, at jeg har været i lille Danmark nu! Men det gør nu heller ikke noget, da Brasilien her, er FANTASTISK!
Nu går jeg jo på 3. år i gymnasiet her i min by, og det kan jeg meget nemt mærke, da mine klassekammerater er ramt af mange flere prøver, og har noget mere travlt med lektierne.
Alt i alt er vi jo 5 udvekslingsstudenter her i min by, og 4 af os går på skolen ''Dom Elizeu''.
Sidste år var vi alle placeret i 4 forskellige klasser. Amerikaneren og Canadieren som er de ældste, gik begge på 3. år, og jeg og tyskeren på 2. år. Det var jeg super glad for, dog synes jeg allerede der, at de havde noget travlt med lektier osv. Her i Brasilien studere eleverne i flere forskellige tidsrum. Alle som går i det, som svarer til Gymnasium her, gå hver dag fra 7.00 til 13:30, som jeg selv deltager i. Herefter går de hjem til klokken ca. 15.00 og herefter vender de tilbage, og studere, laver prøver eller andet. Det er derfor en utrolig lang dag de fleste har, og gør det derfor meget svært for dem at få tid til at gå ud med vennerne.
Her midt på måneden, fik de så ekstra travlt. Der var prøver hver eneste dag, i hele to uger, og det gjorde altså, at jeg begyndte at føle mig en smule som om, jeg intet havde at give mig til. Dagene blev meget lange. Det bliver selvfølgelig hverdag alle steder, uanset hvad, men denne tid, var meget langtrukket.
Tilsidst fik jeg nok, og valgte at gå ind og søge på en enkelt rejse mere. Mine fantastiske søde forældre, var nemlig så gavmilde at give mig en sidste tur, her i det Brasilianske!
Jeg fandt hurtigt en tur til syd Brasilien, som efterhånden er ved, at være en af de sidste regioner her i Brasilien, som jeg mangler at besøge!
Turen var dog meget dyr, som resulterede i at, jeg kun valgte at tage afsted på 2. del, ud af 4. i alt.
1. del bestød af besøg af Iguazu falls, som man kunne komme til at opleve både fra den Argentiske landside, men også den Brasilianske, 2. del som jeg valgte bestod af besøg af 4 forskelligebyer, med start i Florianopoliz, Curitiba, Gramado og Porto Alegre - 3. del gik til landet Paraguay, og 4. del endte i Uruguay! En fantastisk tur, med varighed på hele 30 dage, de andre udvekslingsstudenter, som tog hele turen, var i hvertfald ikke skuffede.
Men i hvert fald. Mit køb af turen, var meget impuls. Der var mindre end en uge til, at jeg skulle afsted da jeg købte rejsen, det betød også, at jeg skulle løbe ret hurtigt, for at få tilladelser, fra Rotary, værtsfamilier osv. og det skal siges ikke altid er lige nemt. Jeg fik den sidste underskrift hjem, dagen før afgang - så da jeg endelig sad i flyet, var jeg godt tilfreds. Trods den hurtige beslutning af at jeg skulle afsted, havde jeg jo ikke fået sagt til en eneste, af mine udvekslingsvenner, at jeg kom til at møde dem igen, efter faktisk, at have sagt farvel, på forrige tur fordi at jeg var sikker på, at jeg ikke ville nå at se dem igen, inden hjemrejse. Så det var selvfølgelig en kæmpe jubel, og helt vidunderlig modtagelse da jeg stod i døren, imens de alle havde aften møde. Igen kan jeg bare ikke lade være med at sige, de forhold man får mellem udvekslingsstudenter er helt igennem ubeskriveligt!
Her er et billede af mig, og alle mine bekendte fra Nordøst turen tidligere i Januar.
Men turen begyndte jo! Jeg var elle vild ved at være med på turen, det hele virkede så pludseligt, og da jeg endeligt kunne slappe af var det en fantastisk følelse, faktisk at være afsted, men hele gruppen igen! Den første dag startede med, at vi tidligt om morgenen startede vores ''tour'' som gik ud til forskellige monumenter, som har gjort denne by, Curitiba, så populær som den er i dag.
Her er billeder fra en masse udendørs haver som var rigtigt populære her i byen.
Selv synes jeg at byen i sig selv var utrolig forskellig fra, hvor jeg normalt bor her i Brasilien. Mit første indtryk af byerne her i syden af Brasilien var dog noget forskellig, og helt klar noget der mindede meget mere om derhjemme. Menneskerne var noget rigere, og havde mere levestil som vi Europæere har. Der var generelt mere koldt, husene var større og mere isolerede end de normalt her her. Normalt er husene her også beskyttet af store mure, og elektriske hegn, som der ikke var noget af her. Der var haver, folk som gik eftermiddagsture, cafeerne var fulde af mennesker, og alt var i det hele taget meget mere som derhjemme. Dog er jeg super glad for at være havnet, i den by som jeg lever i nu. Her er spækket med kultur, helt anderledes mennesker, og alt er fuldstændig up side down, af det jeg normalt kender til derhjemme. At komme her til syden var en super oplevelse, men i bund og grund ville det for mig føles mere som om, en udveksling til Frankrig, hvis jeg var havnet her. Jeg synes at det var et helt unikt indblik i, hvor forskelligt alting er her i Brasilien, og hurtigt lægger man faktisk mærke til, hvor stort et land Brasilien egentligt er.
De andre dage blev vi sluppet fri i centrum hvor vi fik lov til at hygge os.
Derud over blev vi taget til en restaurant kaldet Madalosso. Denne restaurant var helt unik. Det var nemlig den største restaurant i hele verden. Og stor skal det siges den var. Alt i alt, kunne den rumme 4.630 personer, på en gang! Når man kiggede på bygningen, mindede det mest af alt om et hotel, men var faktisk bare kæmpe enorme sale, som var fuldt med opdækninger til hver et selvskab, der nu skulle være brug for. Plads til alle var der i hvert fald.
Min sidste del af turen endte i Gramado, som helt sikkert var byen, som mindede allermest af de derhjemme. Noget som denne by, var allermest kendt for var deres chokolade. Og det var det generelt i hele syden. Jeg tror aldrig at jeg har spist så meget chokolade, på 3 dage som jeg gjorde her. Tilsidst kunne jeg dog slet, heller ikke få en eneste bid mere ned, inden det blev for ulækkert.
Men altså, alt i alt mener jeg at vi blev taget til 3 forskellige chokolade ''fabrikker'', som dog mest bare var store butikker hvor man kunne se hvordan chokoladen blev lavet. Her fik vi altså lov til at smage og købe en masse chokolade. En varm kop kakao, som jeg kender det fra derhjemme kan man få alle steder, men når du spurgte om det her, fik du altså en kop af det næsten reneste, smeltede chokolade, i en kop. Det smagte helt fantastisk, men en kop, var helt sikkert nok!
Det var super fint, lige at komme lidt væk hjemmefra igen. Nu har jeg efter hånden set meget af Brasilien, og er ved at have nået, min sidste rejse. Dog har jeg inden længe en sidste distrikts tur igen, som finder sted i en by, syd i min stat her i Brasilien, kaldet Caxambu. Dette glæder jeg mig enormt meget til, men er sikker på at det på den anden side, også bliver utroligt trist, da det er sidste sammenkomst med alle mine Rotary distrikts medlemmer, inden min hjemrejse.
Og forsøren. Det er jo helt vildt. 1 år. Det kan slet ikke passe. Tiden for mig er gået, enormt stærkt. Jo tættere, og tættere jeg kommer på at jeg skal hjem, desto mindre har jeg lyst. Tiden for den første udvekslingsstudent i min by, skal hjem, er allerede den 3 juni. Det er helt urealistisk at tænke på! Men heldigvis har jeg stadig et stykke tid endnu, til at nyde det hele, og det vil jeg helt sikkert gøre!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar